fbpx

Ølsmagning

Ølsmagning

Hvis du kunne tænke dig at lære mere om ølsmagning, så læs videre. Skulle du vide noget om rundvisninger med ølsmagning på bryggeriet, så klik her.

www.olakademiet.dk er der en vejledning til et “ølsprog” med ord, der kan være en vejledning til at hjælpe med beskrivelsen. Ellers er det enhver frit for at vælge den beskrivelse af øllen, som man mener er passende.

Ølakademiet har også udgivet et lille hæfte “Det Danske Ølsprog”, som er en god starter ved smagninger i selskabelig sammenhæng.IMG_0829

Man kan smage på øllet på mange måder En af de mere hyggelige er at smage “blindt”, det vil sige at der skal være en som serverer glas med øl for jer, og i først bagefter får at vide, hvad det er i har smagt på. Man kan på forhånd få at vide, hvilken øltype og hvilket alkoholindhold den pågældende øl har.

Der er mange måder at bedømme øl på og give dem point. Man kan for eksempel give en øl fra 0 til 100 point, med 100 point til den bedste øl. Øllen bedømmes på udseende (0 til 20 point), aroma (0 til 20 point), smag (0 til 20 point), fylde/eftersmag (0 til 20 point) og helhedsindtryk (0 til 20 point), ialt 0 til 100 point.

Man kan smage på øl i serier, for eksempel 3 forskellige pilsnere serveret på én gang. Så kan de enkelte øl smages mod hinanden og rangordnes efter præference. Eller man kan blot smage på øllerne enkeltvis og med øllen på bordet, så alle kan se, hvad man smager.

At smage på øl er altid en fornøjelig og selskabelig ting. I skal i starten nok ikke smage på mere end 5-6 forskellige øl.

Efterhånden som man bliver øvet, kan man smage i serier med 3-4 øl i hver serie og med 4-5 serier i en smagesession.

Der skal ikke skænkes mere end cirka 10 cl øl pr smagsprøve, det er alt rigeligt til at få et indtryk af øllen.

Server øllet ved cirka 10-12 grader, så er det ikke lunkent, og heller ikke så koldt at man ikke kan smage noget. Server de lyse, lette øl først og de mørke, tunge øl sidst. Allersidst serveres de sødeste øl.

Og til allersidst – husk at der er ingen facitliste. Din vurdering og bedømmelse afspejler hvordan du synes om den pågældende øl, hvordan andre mener at den smager er deres sag!

Ølsmagning