Om bryghuset

Aarhus Bryghus

Aarhus Bryghus

Ideen til at stifte Aarhus Bryghus har altid ligget der. Det er tanken om at være herre over eget bord, selv at kunne tage alle beslutninger (på godt og ondt), og dermed også selv sætte dagsordenen.

I mange år har jeg brygget i meget lille skala ved siden af mit arbejde på de store bryggerier. Det begyndte helt tilbage i 1986, hvor jeg fandt en gruekedel, som man kunne brygge øl i. Denne blev opsat i Gosmer, mellem Ørting og Hov, syd for Odder, på Gosmer Gamle Skole, hvor den, den dag i dag, stadig er centrum for Gosmer Bryghus. Gosmer Bryghus har aldrig lavet andet end øl til eget forbrug. Bryggeriet lavet 60 liter ad gangen cirka 3 gange om året.

Men kimen til at lave andet end dansk pilsner-øl er absolut lagt i Gosmer.

Det er dog en helt anden og nyere begivenhed, der skal have æren for, at miljøet i dag omkring øl er så spændende, at jeg har turdet give mig i kast med at etablere eget bryggeri.

I 1998 stiftedes Danske Ølentusiaster. Denne forening har virkelig lykkedes med at sætte en dagsorden for øl. Det var på høje tid, for danskernes opfattelse af deres eget øl var på et absolut lavpunkt. Dette kombineret med at danskerne rejste ud i Verden og smagte gærede druer fra Sydeuropa og fjernere destinationer, har givet vinen en opblomstring, som er gået hårdt ud over øllet.

Vi har i Danmark og resten af Nordeuropa brygget øl i årtusinder. Hele vores madkultur er bygget op omkring, at øl og mad går op i en højere enhed. De seneste 30-40 år har vi næsten sat dette over styr med finere fransk kogekunst og dyr rødvin.

Dyr fransk rødvin er fin til finere fransk kogekunst, men øl egner sig bedre til stort set alt andet! Om det er mors frikadeller eller sushi eller wok-gryden, så passer øl bedre til disse retter.

Det klassiske danske køkken er udviklet igennem århundreder. Sammen med dette har øllet udviklet sig hånd i hånd med maden. I gamle dage drak man øl hele dagen og til alt. Der var ikke andet. Vandet var forurenet og kaffe, the, vin og spiritus fandtes ikke. Mælk og saft var kun til rådighed i begrænset omfang, og mælken var nok for kostbar til bare at drikke. Den skulle laves til ost og smør. Vandet var forurenet, og man var ikke klar over, hvad dette skyldtes. Men man vidste at vandet ville kunne drikkes, hvis det blev kogt.

Så var der ikke langt til at lave øl.